Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sommerkoncert med Hanskov Duo

Sommerkoncert med Hanskov Duo


# Kirkeblad
Udgivet af Troels Toft, fredag d. 7. januar 2022, kl. 15:04

Torsdag d. 14. juli kl. 20.00 spiller Hanskov Duo, som består af søstrene Lise og Helle Hanskov, pianist/organist og violinist. De spiller et uimodståeligt sommersmukt og festligt program bestående af Grieg, Beethoven, Fritz Kreisler samt Jacob Gade.

Lise Hanskov er uddannet som både pianist og derpå organist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har spillet talrige koncerter som både solist, akkompagnatør og kammermusiker.

Helle Hanskov konkurrerede sig ind i DR Symfoniorkestret allerede som 23-årig og har spillet koncerter i hele Europa, mens hun sideløbende har spillet kammermusik som fast medlem af Con Anima samt Lunds Kammerorkester.

Der er gratis adgang.