Udgivet af Troels Toft, ons d. 23. maj 2018, kl. 06:30

Søndag d. 27 maj holder Græsted frikirke, Luthersk Mission, Indre Mission, Netværkskirken og Græsted kirke en fælles fest, hvor vi fejrer, at vækkelsen kom til Danmark og Græsted for 150 år siden.

Festen afholdes i Fredbogårds have og begynder kl. 14.45 med et stort kaffebord.

Herefter skal vi synge nogle af de gamle vækkelsessange, og der vil blive læst citater fra dagbøger fra nogle af vækkelsens nøglepersoner som Pastor Assens, Jens Larsen mm.

Flemming Kofod Svendsen vil fortælle om den lokale vækkelseshistorie.

Der bliver forbøn for byen, og senere vil der blive plantet æbletræer ved de 5 menighedshuse som et billede på fællesskabet og vækkelsen i byen.

Eftermiddagen slutter af med fælles grill ca. kl. 17.00 ved Græsted Frikirke Mosteriet, hvor vi kan grille vores medbragte mad.

Det bliver en stor fest – og vi håber at rigtig mange vil være med i denne festlige begivenhed.

Kategorier Kirkeblad