Udgivet af Troels Toft, ons d. 15. aug 2018, kl. 11:35

Har I lyst til at få opfrisket grundting om kristentroen? På en uforpligtende måde snuse lidt til, hvad dine børn lærer i kristendomsundervisningen på Alme skole, eller følge med på sidelinjen i konfirmandundervisningen? Få diskuteret og vendt emner relateret til tro med andre voksne? 

Så udbyder Græsted kirke i samarbejde med Alme skole til et lille kursusforløb: Kristendomskursus for Voksne (grundlæggende kursus). Kurset er målrettet forældre på Alme skole, men andre interesserede er velkomne.

Kurset ligger 6 aftner i perioden september 2018 frem til efterårsferien. Torsdag aftener fra kl. 19-21.

(6/9; 13/9; 20/9; 27/9; 4/10; 11/10) Kurset afholdes i præstegårdsladen i Græsted og ledes af sognepræst Ole Backer Mogensen. Tilmelding på obm@km.dk. Kurset er gratis. 

Kategorier Kirkeblad