Udgivet af Troels Toft, tor d. 3. dec 2020, kl. 14:20

Juleaften i Græsted kirke bliver i år noget anderledes. Vi har diskuteret flere mulige måder at fejre gudstjeneste på og har lagt os fast på det følgende. Vi afholder fire korte gudstjenester af ca. 15-20 minutters varighed. Vi læser julens tekster, synger et par salmer sammen og ønsker hinanden glædelig jul. Vi kan maks. være 50 personer i kirken ad gangen, og der vil være tilmelding til gudstjenesterne. Linkene finder I her nedenfor eller ved at gå ind i kalenderrullet i den venstre menu.

Da alle derfor ikke har mulighed for at være med juleaften, laver vi i år en digital juleaftensgudstjeneste. Den kommer til at ligge på kirkens youtube-kanal og på kirkens Facebook-side fra d. 24. december om morgenen. Her kan man høre en prædiken, lytte til teksterne og synge med hjemme i stuerne fra det sangark, som man er velkommen til at hente i kirkens våbenhus i dagene fra d. 21.-23. december i tidsrummet fra kl. 10.00-14.00. Her kan man også tage sig et lys og tænde det, når man deltager i den digitale gudstjeneste. 

Vi håber, at vi på den måde kan få så mange med i kirke, som ønsker det. I ønskes alle en glædelig adventstid i Jesu navn! 

Tilmelding til de fysiske gudstjenester: 

Tilmelding til gudstjeneste juleaften kl. 12.00 i Græsted kirke

Tilmelding til gudstjeneste juleaften kl. 13.00 i Græsted kirke

Tilmelding til gudstjeneste juleaften kl. 14.00 i Græsted kirke

Tilmelding til gudstjeneste juleaften kl. 15.00 i Græsted kirke

 

Kategorier Kirkeblad