Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Stemmerne svinger i kirken

Korene i Græsted 

I Græsted kirke er der to tilbud til børn, der er glade for at synge:                 

 

Kirkespirerne

Kirkespirerne er kor for drenge og piger i 0.-2. klasse. Vi synger, danser og leger med stemmen og lærer det helt grundlæggende om musik. 

Repertoiret spænder meget vidt og rummer både kirkelige og ikke-kirkelige sange som f.eks. årstidssange, fjollesange mm. Det grundlæggende indhold i kristendommen bliver præsenteret gennem repertoiret. 

Ind imellem medvirker Kirkespirerne ved gudstjenester eller små koncerter. Koret øver hver tirsdag fra kl. 16.00 – 16.45 i Præstegårdsladen.

 

 

Græsted kirkekor

Koret er for de ældre børn fra 3.-9. klasse. I koret videreudvikler vi vores stemmer gennem sang, dans og bevægelse. Vi øver os i at synge to- og tre-stemmigt, og vi lærer et bredt udsnit af sange og salmer i mange stilarter og med forskelligt indhold. Det største fokus er fortsat på kirkeligt repertoire, men vi synger også meget andet.

Ind imellem medvirker vi ved gudstjenester og små koncerter sammen med Kirkespirerne eller alene. Vi øver hver tirsdag fra kl. 17.00-18.00 i Præstegårdsladen

 

Diverse oplysninger:

Korleder for begge kor er Lisbeth L. Pedersen, der er uddannet lærer samt kirkemusiker med sang og korledelse. Lisbeth har desuden gennemført en to-årig efteruddannelse ved Børnekorakademiet.

Fast pianist ved korene er kirkens organist Susanne Clod Pedersen, der er uddannet koncertpianist og organist.

Det er gratis at være med i korene.

Yderligere oplysninger fås hos Lisbeth L. Pedersen, 60 62 10 57

 

Koret Concentus

Concentus er Græsted kirkes voksenkor med ca. 30 sangere, kvinder og mænd. Koret er musikalsk og socialt velfungerende, og repertoiret spænder vidt fra klassisk kirkemusik til nyere korstof.

Koret ledes af Marianne Rygh, som har uddannelse i kordirektion/sangteknik/hørelære og har ledet forskellige kor i over 30 år. Korets pianist og repetitør, Susanne Clod Pedersen, er uddannet koncertpianist og organist. Hun er ansat som organist i Græsted kirke.

Concentus øver tirsdag fra kl 19.00 til 21.00 i Præstegårdsladen. Koret holder 2 -3 koncerter hvert semester, i kirker og andre koncertlokaler.

 

Vi søger nye sangereVi søger nye sangere

At synge med i Concentus kræver ikke korerfaring og nodekundskab (selv om det er en fordel), men man skal kunne synge rent og finde sin plads i flerstemmig sang.
Der vil være en enkel optagsprøve.

Mere information

Marianne Rygh, Tel: 4051 9651
Susanne Clod Pedersen, Tel: 2294 1415

 

FOCUS

FOCUS er et kor for alle, der kan lide at synge. Koret synger sange, hvor der lægges vægt på at sætte Jesus i ”focus”. Repertoiret er varieret af sange akkompagneret af klaver, guitar og bas. FOCUS medvirker ved forskellige arrangementer hovedsageligt i LM og IM – samt afholdelse af sangaftener.

Kom og vær med i et hyggeligt og godt fællesskab i FOCUS. Onsdage 19:30-21:30 i LM’s missionshus på Mårumvej 21.

Mere information

Kenneth Have Petersen, Tel: 4839 1998 eller havepete@tdcadsl.dk