Vielser

Græsted kirke er et dejligt sted at holde sin vielse, og medarbejderne vil gøre deres bedste for at gøre dagen til en festlig dag.

Det kommende brudepar henvender sig til sognepræst eller kirkekontor og aftaler dato og tid for vielse/kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab. Der tages forbehold for hvilken præst, der foretager vielsen, da dette skal afpasses med præsternes ferie og vagtplaner.

Brudeparret skal 4 måneder før vielsen få lavet en prøvelsesattest ved henvendelse til borgerservice i bopælskommunen. Dette gøres digitalt via www.borger.dk. I god tid inden vielsen kontakter brudepar og præst hinanden og afholder en samtale (ca. 2 timer), hvor vielsen forberedes og gennemgås.

Præsterne i Græsted Sogn foretager ikke vielseshandling for personer af samme køn. Vi har et fint samarbejde med nabosogne og nabopræster, som vi henviser til.